• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter


1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Der køres forbi Hamborg, Hannover og Kassel til overnatning syd for Fulda.

2. dag

Efter morgenmad fortsættes forbi Regensburg og den smukke grænseby til Østrig, Passau, videre forbi Linz og Wien til den Ungarske grænse. Ankomst til Budapest sidst på eftermiddagen.

3. - 6. dag

Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.

7. dag

Efter morgenmad forlades Budapest, og turen går forbi Bratislava, Brno og Prag til overnatning syd for Dresden.

8. dag

Sidste etape af rejsen køres forbi Berlin, Gudow og Neumünster til den danske grænse. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

2 X HALVDAGS – BYTUR

Vi foreslår at byrundturen deles i 2 halve dage, for at få størst udbytte deraf. Under turen besøger vi bl.a. Parlamentet, vi ser Borghøjen med Kongeslottet, Matthiaskirken, Fiskebastionen, Gellert-monumentet, Heltepladsen, Kædebroen og Rooseveltpladsen. I Operaen ser vi foyeren, samt går vi ind og ser Skt. Stefans Basilika.

Seværdighederne og monumenterne er nævnt i vilkårlig rækkefølge. Der holdes jævnligt pause for at kigge nærmere på de smukke bygninger.

HELDAGSTUR – PUSZTAEN INKL. HESTESHOW

Turen går ca. 80 km syd for Budapest, til Pusztaens hovedstad, Kecskemet. Her opleves de store åbne vidder, og senere opleves et berømt hesteshow med de fantastiske ryttere, som viser deres ridekunst på flotte ungarske halvblodsheste. Efter showet får man selv mulighed for en ridetur, eller køre en tur i hestevogn. Herefter nydes en frokost bestående af ungarsk gullaschsuppe og dessert, hertil vin.

3/4-DAGSTUR – DONAUKNÆET

Der køres til Donauknæet. Dagens udflugt starter med et besøg i Esztergom. Her besøges landets største romersk-katolske kirke, med en flot samling i kirkens skatkammer. Herefter fortsættes langs Donaufloden til Borgen Visegrad, der troner majestætisk over Donau og bjergområdet. Turen slutter i byen Szenterdre, der er kendt for sine flotte kirker og kunstgallerier.

HALVDAGSTUR – SEJLTUR PÅ DONAU

Der arrangeres en 2 timers sejltur på Donau-floden. Kan evt. arrangeres som aftentur.

HELDAGSTUR – BALATONSØEN

Der køres til det yndede feriested, Balatonsøen, også kaldet ”Det Ungarske Hav”. Vi besøger byen Siófok, navngivet efter Sió-kanalen, der fører Balatons vand ud i Donau. Kanalens sluser gør det muligt for skibsfarten at nå ud til Donau og dermed at kunne sejle til Sortehavet. Herefter fortsættes til søens mest populære ferie sted, Balatonfüred. Ud over at være et yndet feriested er byen også kendt for sine 11 kulsyreholdige kilder, der i mere end 200 år har været kurbad for hjertesygdomme.

AFTENTUR – FOLKLORE

Med bussen køres til en hyggelig typisk ungarsk restaurant, hvor der skal opleves en ægte ungarsk folklore aften. Her serveres en lækker 3-retters menu med vin ad libitum, der nydes til tonerne af sigøjner musik (denne aften erstatter aftensmad på hotellet – mod et mindre tillæg).
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen