• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter

1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Hamborg og Hannover til overnatning i Midttyskland. Ankomst til indkvartering og aftensmad.

2. dag

Efter morgenmad går turen videre sydpå forbi Frankfurt til Baden Baden. Herfra igennem det nordlige Schwarzwald til Lauterbach og hotel Tannenhof.

3. – 5. dag

Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.

6. dag

Efter morgenmad pakkes bussen og der køres til den smukke middelalder- og bindingsværksby Rothenburg ob der Tauber. Her arrangeres en lille byvandring, og der bliver lidt tid på egen hånd, inden der køres til overnatning nær Fulda.

7. dag

Sidste etape af rejsen køres forbi Kassel, Hannover og Hamborg. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

HELDAGSTUR - BODENSØEN

Turen går til Tysklands største sø, Bodensøen, der måler 76 km i længden og 15 km i bredden. Søen grænser op til i alt 3 lande, nemlig Tyskland mod Nord, Schweiz mod Syd, og Østrig i den østlige ende. Der køres til den subtropiske ø Mainau, der byder på en pragtfuld vegetation med bl.a. citron- og appelsintræer, cypresser og tusindvis af sjældne blomstergrupper. En sand fryd for øjet.

3/4-DAGSTUR – NORDLIGE SCHWARZWALD

Turen går denne dag mod Schwarzwalds sidste glasværk, Dorotheenhütte, der den dag i dag fremstår som en stor turistattraktion. Her opleves selve glaspuster kunsten, og man kan besøge museet for glasproduktion. Der bliver tid til evt. indkøb i den tilhørende butik. Turen fortsætter mod Schwarzwalds enestående friluftsmuseum ”Vogtsbauernhof”, der består af typiske Schwarzwald-gårde fra 1600-tallet, hvor beboelse, stald og lade er samlet under et og samme tag. Stedet besøges af mere end 1/2 mio. gæster hvert år.

3/4-DAGSTUR – SYDLIGE SCHWARZWALD

Turen går mod syd til byen Furtwangen, for et besøg i ”Deutsches Uhrenmuseum”, der med sine mere end 1.200 ure, er det største af sin art i Tyskland. Området omkring Furtwangen er kendt for sine mange urmagere, der udgør en stor og betydningsfuld del af industrien. Efter besøget køres videre til Triberg, hvor man finder Tysklands største vandfald. Her bliver tid til at se vandet fosse de 163 m ned, fordelt over i alt 7 ”trin”. Under turen denne dag, besøges også én af de mange hundrede urmagere/- træskærere i området, inden turen går tilbage til hotellet.

HELDAGSTUR – STRASSBOURG

Turen går over den franske grænse nær Colmar, hvorfra den franske vinvej følges nordpå til Strassbourg. Ved ankomst arrangeres en lille byrundtur, der foregår såvel med bussen som til fods. Afslutningsvis bliver der lidt tid på egen hånd.

UDREJSEN

I forbindelse med udrejsen kan godt arrangeres et besøg eller andet, f.eks.: Besøg på Slottet i Berleburg, Byrundtyr i Hamborg eller Hannover, Hestevognstur igennem Lüneburger Heide (hedeområdet). Overnatningen planlægges efter hvor og hvilket besøg/arrangement man ønsker.
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen