• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter

1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Neumünster og Gudow til Potsdam. Her besøges den store slotspark ved slottet ”Sansoussi”, også kaldet nordens Versailles. Der bliver tid på egen hånd, inden ankomst til Dessau sidst på eftermiddagen.

2. - 5. dag

Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.

6. dag

Sidste etape af rejsen køres forbi Magdeburg, Hannover og Hamborg. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

HALVDAGSTUR – WÖRLITZER PARK

Der køres mod Wörlitz, og Wörlitzer Park der strækker sig over 112 ha. Parken blev påbegyndt i 1764, og der arbejdes stadig derpå. Her findes smukke små slotte, kapeller, søer, blomster og store flotte træer. I parken arrangeres en sejltur med små gondoler, hvorved man får set mest muligt, hvorefter der bliver tid på egen hånd til at studere de enkelte ting lidt nærmere.

HELDAGSTUR – BERLIN

Der køres til hovedstaden Berlin, hvor der ved ankomst køres en spændende byrundtur. Bl.a. kommer vi forbi Rigsdagsbygningen, hvor der gøres holdt for at se bygningen udefra, men også for at se Det Nye Monument for Jøderne, bag Rigsdagsbygningen. Turen går også forbi det russiske krigsmonument, og vi skal ud og gå en tur langs med resterne af den gamle mur. Endvidere køres forbi de russiske barakker ud til det Olympiske Anlæg fra 1938, der blev total restaureret op til fodbold VM i 2006. Her stiges ud af bussen for at se nærmere på anlægget. Vi ser også Fjernsynstårnet, hvor der bliver mulighed for at komme ud og strække benene, inden vi besøger ”Haus Am Check Point Charlie” (murmuseet), der skildrer historien både før og efter murens fald. Afslutningsvis ser vi Gedächtniskirken, hvor der også bliver mulighed for at komme ud af bussen, inden der sidst på dagen bliver lidt tid på egen hånd på den berømte Kurfürstendam. Hjemkomst til hotellet sidst på dagen.

HELDAGSTUR - SPREEWALD

Først køres en smuk tur forbi bl.a. Wittenberg, Habsdorf, og Lükau med ankomst til Lübbenau. Her stiges ombord på udflugtsbådene, med hvilke der sejles den smukke tur igennem Spreewalds natur, der hører til de mest fascinerende landskaber i Europa. Ankomst til byen Lehde, hvor der bliver ophold 1 times tid. Med bådene sejles atter retur, og efter en god dag er der hjemkomst til hotellet sidst på dagen.

HELDAGSTUR – WERNIGERODE

Turen går med retning mod Harzen, til én af Harzen´s smukkeste bindingsværksbyer, Wernigerode. Største seværdighed er byens Rådhus, der stammer fra 1450 og er dekoreret med farvestrålende figurer, der viser hovederhvervene i Harzen. For de interesserede arrangeres en lille togtur op til Borgen, der i sig selv er et smukt bygningsværk (togtur er ikke inkl.). Der bliver tid på egen hånd i byen til frokost og en hyggelig gåtur. Hjemkomst til hotellet sidst på eftermiddagen.

HALVDAGSTUR – BRUNKULSVÆRK

Der køres et lille stykke syd for byen, for at besøge et af egnens store brunkulsværker. Her ses nogle af de gamle gravemaskiner, her er udstilling med lysbilleder og her findes en gl. Mammut, der er dukket op under gravningen. Noget af værket benyttes stadigt.
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen