• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter

1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Schleswig, Neumünster og Gudow til Sachsenhausen, for et besøg i den tidligere KZ-lejr, der nu er museum og historisk mindesmærke (dette besøg kan undlades). Herfra fortsættes til Berlin til indkvartering og aftensmad.

2. dag (2. - 3. dag)

Er til rådighed for udflugter og oplevelser.

3. dag (4. dag)

Efter morgenmad pakkes bussen, og vi forlader Berlin. Der kan foreslås et besøg på Flyhistorisk Museum i Finow, en flyveplads der tidligere blev brugt af russerne, eller der kan foreslås et besøg i hansestaden Lübeck. Evt. handlepause hos Otto Duborg inden hjemkomst.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

HELDAGSTUR - BERLIN RUNDTUR

På rundturen køres bl.a. forbi Rigsdagsbygningen, hvor der gøres holdt for at se bygningen ude fra, men også for at se Det Nye Monument for Jøderne bag Rigsdagsbygningen. Turen går også forbi det russiske krigsmonument, samt bliver der mulighed for en lille gåtur langs resterne af den gamle mur. Der fortsættes til de russiske barakker og det Olympiske Anlæg fra 1938, der har gennemgået en total restaurering op til fodbold VM 2006. Der bliver tid til at kigge nærmere på anlægget. På turen ses også Fjernsynstårnet inden der køres til ”Haus am Check Point Charlie” (Murmuseet), der skildrer historien både før og efter murens fald. Afslutningsvis ser vi Gedächtniskirken, hvor der bliver tid til at komme ud af bussen, inden der bliver tid på egen hånd på den berømte Kurfürstendam.

HELDAGSTUR - "THE STORY OF BERLIN"

På denne tur besøges en af byens nyere museer “The Story of Berlin”. Museet fortæller om Berlins historie igennem de sidste 800 år vha. lyd, billeder og store kulisser, hvor man selv bliver ”aktiv” deltager i oplevelsen. I museet kan man bl.a. komme ind og se en atombunker fra 70´erne.

HELDAGSTUR - POTSDAM, SANSSOUCI & CECILIENHOF

Turen går mod Sanssouci, der var Frederik den Stores sommerpalads før i tiden. Slottet sammenlignes ofte med Versailles i Paris, og er af udseende også lige så smukt. Her er også en smuk anlagt slotspark. Næste stop på turen bliver ved Cecilienhof, stedet hvor Potsdamaftalen blev indgået i 1945. Aftalen indebar bl.a.: ”Potsdamaftalen fastslog, at nazismens rødder skulle fjernes en gang for alle, og det indebar at der skulle gennemføres et opgør både med de sociale og økonomiske forhold, der havde dannet basis for nazismen”. Sidste stop på turen bliver i Potsdam by, der er nænsomt og smukt restaureret.

HALVDAGSTUR - LUFTVÅBEN MUSEET I GATOW + SEJLTUR PÅ SPREEFLODEN

Der køres til Luftvåben Museet i Gatow, der findes på den gamle militærflyveplads i Berlin – Gatow. Startbanen, de gamle hangarer og kasernen danner rammerne om det storslåede museum, der skildrer tysk flyvevåbens historie op gennem tiderne. Efter besøget arrangeres en sejltur på Spreefloden, der løber igennem Berlin. Turen starter i det Gl. Østberlin og fører os forbi bl.a. Domkirken, Altes Museum, Pergamon Museum, Bode Museum og Reichstag, varighed ca. 1 time.

MUSIKAFTEN

Ved interesse kan der arrangeres en hyggelig musikaften på hotellet med mulighed for dans.
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen