Program/forslag til udflugter
1. dag
Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Hamborg, Hannover, Kassel og Frankfurt til overnatning syd for Karlsruhe.
2. dag
Der fortsættes ind i Frankrig, hvor vin-ruten følges et stykke vej, inden vi passerer Lyon, og kører til overnatning i sydfrankrig.
3. dag
Efter passage af den spanske grænse holdes pause i byen Figueres, med mulighed for at besøge Dali Museet, der udstiller mange af Dali´s største værker. Malerier, skulpturer m.m., nogle lidt mere særpræget end man normalt ser det. (dette besøg kan arrangeres som en halvdagsudflugt, dvs. tidligere ankomst til hotellet). Ankomst til Santa Susanne og hotellet sidst på dagen.
4. - 7. dag (4. - 8. dag)
Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.
8. dag (9. dag)
Efter morgenmad forlades byen, og turen går over den spansk-franske grænse med retning mod Paris. Overnatning nær Bourges.
9. dag (10. dag)
Ved ankomst til Paris køres en spændende rundtur forbi bl.a. Eifeltårnet, Notre Dame, ad Champs Elysées til Triumfbuen m.m., hvorefter der fortsættes til overnatning nær Breda i Holland.
10. dag (11. dag)
Sidste etape af turen køres. Efter ønske holdes handlepause ved indkøbscenter Otto Duborg, herefter til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.
Forslag til udflugter
Eks. entréer
HELDAGSTUR – MONTSERRAT + TORRES VIN
Der køres til valfartsbyen og klosteret Montserrat, hvor man bl.a. kan se »Den Sorte Madonna«. Vi skal også høre drengekoret synge kl. 13.00. Der bliver tid til besigtigelse af klosteret og byen, samt rig mulighed for at nyde udsigten i det skønne landskab.
Turen fortsætter til én af landets største vinproducenter, Torres, hvor der vises film om produktionen og driften, der er rundvisning, og afslutningsvis uddeles smagsprøver.
HELDAGSTUR – BARCELONA
Denne dag besøges Cataloniens hovedstad, Barcelona. Ved ankomst køres en spændende rundtur med bussen, bl.a. forbi Nou Camp, den verdensberømte kirke La Sagrada Familia, Parc Qüell, Gaudi´s mange særprægede bygninger m.m. Der gøres holdt på Montjuic Højen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over havnen og byen. Afslutningsvis bliver der tid til en slentretur på det berømte strøg La Rambla.
HALVDAGSTUR – SEJLTUR LANGS KYSTEN
Med bussen køres til Blanes, hvorfra der sejles med de såkaldte Dofi-jet både, der næsten sejler helt op på stranden ved af- og påstigning. Der sejles ca. 1 time til Tossa, en hyggelig lille by med små butikker, caféer og restauranter. Her er der ophold 1 til 2 timer, inden der sejles retur.
HELDAGSTUR – ANDORRA
Der køres til den lille fristad Andorra, beliggende i Pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig. Efter ønske kan der undervejs arrangeres besøg på et tobaksmuseum. Ved ankomst til Andorra bliver der tid på egen hånd i byen, da gaderne ikke tillader kørsel med bussen i midtbyen. Her kan gøres nogle gode indkøb, og spares en del penge. Ved interesse kan arrangeres et besøg i parlamentet. Hjemkomst til hotellet sidst på dagen.
AFTENTUR – RIDDERFEST
En aften kan arrangeres en aftentur til Ridderfest i umiddelbar nærhed. Her skal opleves en sand ridderforestilling med kampe, optræden m.m. Samme aften opleves et fantastisk tango og flamingo show. Under forestillingen serveres mad og drikke (er ikke incl. i prisen). |
|