• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter


1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Hamborg, Hannover og Kassel til overnatning nær Fulda. Ankomst til indkvartering og aftensmad.

2. dag

Turen fortsætter igennem det smukke Bayern og forbi de skønne bjerge i Garmisch- Partenkirchen. Ankomst sidst på eftermiddagen til Hotel Eggerbräu. Ved ankomst serveres en lille velkomstdrink.

3. - 5. dag (3. - 6. dag)

Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.

6. dag (7. dag)

Hjemturen påbegyndes, over Fernpas og forbi Füssen til overnatning i Kasselområdet.

7. dag (8. dag)

Sidste etape af rejsen køres forbi Fulda, Kassel, Hannover og Hamborg. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

1/2-DAGSTUR

Såvel til fods som med det lille lokale bytog skal vi se nærmere på byen og omegnen. Vi besøger karnevalsmuseet, der skildrer en tradition, der gennem århundrede har samlet lokalbefolkningen. Efter endt tur arrangeres for de interesserede en tur med svævebane.

3/4-DAGSTUR – KAUNERDALEN

Turen går til Tirols mest imponerende dal, Kaunerdalen. Ad smukke og snoede veje går turen opad, hvor det ene imponerende panoramablik afløser det andet. Vejen ender i 2.750 meters højde ved gletscheren oven for den 6 km lange Gepatsch Stausee. Under hjemturen holdes pause i Landeck, med mulighed for at handle eller nyde eftermiddagskaffen.

HELDAGSTUR – INNSBRUCK & BRENNER

Gennem den skønne Inn-dal går turen over Europabroen til Brennerpasset. Turen går ad den gamle Brennervej til Innsbruck. Efter en rundtur med bussen, der bl.a. går forbi Slottet Hofburg og den berømte skihop bakke, bliver der lidt tid på egen hånd til at se Det Gyldne Tag, eller se det imponerende rundmaleri der skildrer Tirols frihedskamp, et utroligt kunstværk på 1.000 m2.

HELDAGSTUR – PANORAMATUR TIL SCHWEIZ

Turen går forbi Landeck til den Schweiziske grænse nær Pfunds. Herfra går turen igennem de schweiziske alper over Flüela-passet (2383 m) samt Wolfgang-passet (1626), hvor vejen undervejs stiger op til 13%. Herfra fortsættes rundt om Lichtenstein, og ind i Østrig, hvor der køres over Arlberg-passet (1793) inden hjemkomst til hotellet.

Ved interesse forsøges arrangeret en tiroler aften nær hotellet.
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen