Program/forslag til udflugter
1. dag
Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Herefter går turen til Frederikshavn, hvorfra der sejles til Göteborg. Turen går langs Sveriges vestkyst til Norge. Overnatning på Rica Saga Hotel i Sarpsborg.
2. dag
Der fortsættes igennem Norges smukke natur, forbi Oslo, med ankomst til Hemsedal sidst på eftermiddagen. Undervejs besøges et typisk glaspusteri.
3. - 5. dag
Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.
6. dag
Efter morgenmad køres til Oslo, hvor der køres en byrundtur forbi bl.a. Det Kongelige Slot, Rådhuset, Domkirken m.m. Der holdes frokostpause i byen. Ankomst til overnatning i Sarpsborg sidst på eftermiddagen.
7. dag
Der køres til Göteborg hvorfra der sejles til Frederikshavn. Herfra til hjembyen.
Forslag til udflugter
Eks. entréer
3/4-DAGSTUR – LÆRDAL & BORGUND M.M.
Turen går over Hemsedalsfjeldet til Borgund, for et besøg i Borgund Stavkirke, den bedst bevarede stavkirke i Norge. Før i tiden fandtes ca. 1200 deraf, desværre er der i dag kun 31 tilbage. Kirken er et håndværksmæssigt kunststykke, der viser tømrernes ekspertise og perfektionisme til mindste detalje. Der fortsættes til Lærdal Øyri med de mange træhuse fra 1700 – 1800 tallet, flere deraf er fredet. Ved Lærdals elven besøges et lakseobservatorium, der giver et billede af laksens vandring, historie m.m. Turen går videre igennem verdens længste tunnel på i alt 24,5 km til byen Flåm. Undervejs passeres nogle af de små fjorde der udløber fra Europas længste fjord, Sognefjorden (180 km lang, 1200 m dyb). Hjemkomst sidst på eftermiddagen.
3/4-DAGSTUR – VALDRES & FAGERNES
Via byen Gol og Panoramavejen går turen til Fagernes i den skønne Valdresdalen. Undervejs ses smukke højfjelde og elve m.m. Her besøges Valdres Folkemuseum, grundlagt i 1901, et frilandsmuseum bestående af 64 huse, der skildrer Valdres traditioner, byggestil og levemåde gennem 750 år. På hjemturen holdes pause ved én af de smukke vandfald omkring Hemsedal.
HALVDAGSTUR – FJELDGÅRDEN LANGEDRAG
Der køres til Vildmarksparken og Fjeldgårds Langedrag, et fristed for dyr, fugle og mennesker, skabt af familien Eva & Edvin Thorson. Her findes ca. 24 forskellige dyrarter, bl.a. mange husdyr, ulve, los og vildsvin. Hjemturen går via Geilo og Ål. Eftermiddagen kan evt. benyttes til en tur med stoleliften op til Kafé Fjellet (1100 m).
HALVDAGSTUR – FLÅMSBANEN
En ubeskrivelig naturoplevelse med tog. Det tog 20 år at bygge den 6 km strækning, der undervejs stiger op til 18%. På den 50 min lange køretur passeres i alt 20 tunneler. En lidt dyr, men ubeskrivelig flot naturoplevelse (kan kombineres med én af de andre udflugter).
Frokost alle dage består af en madpakke fra hotellet (på 2., 3., 4., 5. og 6. dagen). |
|