Program/forslag til udflugter
1. dag
Efter opsamling på aftalt sted til aftalt tid køres til den tyske grænse. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden turen fortsætter forbi Hamborg, Hannover og Kassel til overnatning syd for Frankfurt.
2. dag
Turen fortsætter igennem Sydtyskland, Frankrig, Schweiz og Norditalien til Verbania og hotellet.
3. - 6. dag
Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.
7. dag
Efter morgenmad forlades byen, og turen går igennem Schweiz og mange af dets tunneler, forbi Lichtenstein, til overnatning i Tyskland omkring Fulda.
8. dag
Sidste etape af turen køres til DK. Såfremt det ønskes holdes en handlepause før grænsen, inden turen går til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.
Forslag til udflugter
Eks. entréer
HALVDAGSTUR – DE BORROMÆISKE ØER
Med en af udflugtsbådene sejles denne dag til de Borromæiske øer, hvor vi først besøger Isola Bella ”Den Skønne Ø”. Her besøges Borromeo slægtens tidligere residens. Parken er en oplevelse af skønhed, og slottet er et pragtstykke med sin overdådige udsmykning i stuk, fresker og en fornem møblering. Herefter fortsættes til naboøen Isola dei Pescatori, et lille malerisk fiskerleje, og sidst til øen Isola Mardre, der er helt omdannet til botanisk have med mange tropiske og subtropiske vækster. Efter besøget her sejles retur til hotellet.
HELDAGSTUR – LAGO D´ORTA, ARONA OG ENGERA
Turen går i dag til Lago d´Orta, en af de mindre søer i området af Lago Maggiore. På turen besøges bl.a. byen Orta San Guilio, der ligger usædvanligt smukt på en smuk lille halvø. Efter at have kørt rundt om søen, og set nogle af de mange seværdigheder, fortsættes til Arona, hvor vi ser statuen af helgenen San Carlo Borromeo, der blev rejst i 1697. Statuen er ca. 23 m høj, og ad en indvendig trappe kan man komme op i statuen, og nyde udsigten ud over landskabet. Herfra hjem til hotellet.
HALVDAGS – BYTUR
Til fods tager rejselederen Dem denne dag med på en bytur, for at lære byen bedre at kende. Turen kan afsluttes med et glas vin hjemme på hotellet. For de interesserede arrangeres denne eftermiddag en sejltur på søen.
HELDAGSTUR – MILANO
Turen går til Italiens økonomiske hovedstad, der i dag har ca. 1,5 mio. indbyggere. Her går udviklingen utrolig stærkt, og byens levestandard er blandt de højeste i Europa. Hvad angår tekstilvarer er Milano på lige fod med Paris. Butikkerne i den berømte gade Monte Napleone ikke kun udstiller, men udstråler også ”sidste skrig” inden for moden. Ved ankomst køres en byrundtur, der giver et godt indtryk af byen, og dens seværdigheder. Turen slutter med et besøg i Domkirken, der blev arbejdet på i 500 år. Udvendig er kirken udsmykket med mere end 2200 statuer, 135 spir og 96 vandspyere. Kirken er den næststørste i Italien, og kan rumme i alt 40.000 mennesker. Den overgås i størrelse kun af Peterskirken i Rom. Der bliver også lidt tid på egen hånd, til at udforske byen.
HALVDAGSTUR – STRESA
Der køres til Maggioresøens populæreste og mest mondæne ferieby. I de hyggelige gågader er der smarte forretninger med modetøj, souvenirs, delikatesser m.m. Fra søpromenaden er der en eventyrlig smuk udsigt til De Borromæiske Øer. Og tager man svævebanen til Monte Mottarone (1491) bliver udsigten endnu smukkere. Heroppe fra er der et fantastisk udsyn over de nærmeste syv søer, og i helt klart vejr skulle man kunne se til Milano. |
|