• bajstruprejser

Program/forslag til udflugter


1. dag

Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Der køres forbi Hamborg, Hannover, østover forbi Magdeburg og Leipzig til overnatning syd herfor.

2. dag

Turen går videre mod syd, igennem Østrig og over Brenner-passet til vort hotel.

3. - 6. dag (3. - 7. dag)

Er til rådighed for udflugter, oplevelser og afslapning.

7. dag (8. dag)

Efter morgenmad forlades hotellet, og der køres atter igennem Østrig og over Fernpass ( 1209 m ), til vort overnatningshotel i Kassel-området.

8. dag (9. dag)

Sidste etape af rejsen køres forbi Hannover og Hamborg. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.

Forslag til udflugter

Eks. entréer

HALVDAGSTUR – SEJLTUR TIL LIMONE

Formiddagen er til fri rådighed inden afgang med én af udflugtsbådene. Der sejles den smukke tur til Limone, hvor der bliver mulighed for at spise frokost. Til aftalt tid sejles retur (sejltur er ikke incl.).

HELDAGSTUR – GARDASØEN

Der køres langs søens østlige bred. Her ligger de charmerende italienske byer som perler på en snor. Der gøres holdt i flere af byerne, bl.a. Sirmione. Sirmione hører til blandt Gardasøens populæreste udflugtsmål, bl.a. pga. dens hyggelige gågader, isbarer, caféer og beliggenheden på den lange tange, der rager 3 km ud i søen.

3/4-DAGSTUR – PANORAMATUR

En fantastisk bjergtur forbi flere smukke bjergsøer. Undervejs holdes flere pauser, så der er rig lejlighed for at nyde udsigten og tage billeder af det smukke landskab. Der holdes frokostpause på en hyggelig restaurant i bjergene. En virkelig flot tur i et afslappet tempo, som man ikke må snyde sig selv for.

HELDAGSTUR – VENEDIG

Med bussen køres til p-pladsen Trochetto ved Venedig. Herfra fortsættes med båd og til fods. Under rundturen ses bl.a. Markuspladsen, Markuskirken, Dogepaladset, Akademi-galleriet, Johannes og Paulus-kirken m.m. Afslutningsvis bliver der lidt tid på egen hånd.

HELDAGSTUR – MILANO

Turen går til Italiens økonomiske hovedstad, der i dag har ca. 1,5 mio. indbyggere. Her går udviklingen utrolig stærkt, og byens levestandard er blandt de højeste i Europa. Hvad angår tekstilvarer er Milano på lige fod med Paris. Butikkerne i den berømte gade Monte Napleone ikke kun udstiller, men udstråler også ”sidste skrig” inden for moden. Ved ankomst køres en byrundtur, der giver et godt indtryk af byen, og dens seværdigheder. Turen slutter med et besøg i Domkirken, der blev arbejdet på i 500 år. Udvendig er kirken udsmykket med mere end 2200 statuer, 135 spir og 96 vandspyere. Kirken er den næststørste i Italien, og kan rumme i alt 40.000 mennesker. Den overgås i størrelse kun af Peterskirken i Rom. Der bliver også lidt tid på egen hånd, til at udforske byen.
 
Bajstrup rejser  •  Ved Anlæget 20  •  DK - 7100 Vejle  •  Tlf. 29 10 62 60  •  mail@bajstrup-rejser.dk  ⇧ Til toppen