Program/forslag til udflugter
1. dag
Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går igennem Nordtyskland til den hollandske grænse, herfra videre til Amsterdam, hvor skibet venter (i enkelte tilfælde kan turen starte i en anden by, afhængig af valgt rute, samt sluse og bro åbnings tider).
2. - 5. dag (2. - 6. dag)
Er til rådighed til at opleve Holland såvel fra søsiden som til lands.
6. dag (7. dag)
Efter morgenmad forlades skibet, og ruten fra nedturen følges hjemad, ankomst til den danske grænse ca. kl. 18.00. Såfremt det ønskes holdes handlepause hos Otto Duborg, inden der køres til hjembyen. Hjemkomst sidst på dagen.
Forslag til udflugter
Eks. entréer
6 DAGE (BLOMSTERTUR MED BESØG I KEUKENHOF)
Amsterdam – Gouda – Leiden – Haarlem – Amsterdam
7 DAGE
Amsterdam – Leiden – Delft – Rotterdam – Gouda – Haarlem – Amsterdam
Bemærk! Der kan forekomme ændringer i sejlturen pga. lukkede sluser og broer
UTRECHT
En meget charmerende by bl.a. pga. de mange kajer langs kanalerne, der ligger i niveau med vandet. Byen råder over Hollands største universitet med ca. 25.000 studerende. Besøg evt. det gamle bevarede bycentrum med mange restauranter af forskellige nationaliteter.
GOUDA
Hører til blandt Holland´s smukkeste byer med bemærkelsesværdige bygninger, et eventyrligt rådhus samt landets længste kirke med 70 enestående mosaikvinduer. Byen er især kendt for sin ost, men ikke mindst også for sine piber og sirupsvafler (Goudse Stroopwafels).
ROTTERDAM
Er med sine ca. 582.000 indbyggere en meget spændende by, selvom den har ry for at være grim og uden forlystelser. Her findes verdens største havn med i alt 40 km kaj og ca. 300.000 beskæftigede. Mulighed for besøg i et af byens vartegn, Euromast.
DELFT
En hyggelig og charmerende by, der ikke mindst er kendt som Oranje-familiens by, pga. Wilhelm af Oranien, der efter valget til de nordlige provinsers leder, valgte Delft til hovedkvarter. De fleste kender nok byen for dens porcelæn.
LEIDEN
En levende by med ca. 106.000 indbyggere. Her finder man Hollands ældste universitet fra 1575, og det var også i Leiden den kendte maler Rembrandt blev født.
HAARLEM
Det var i Haarlem tulipaneventyret begyndte først i det 17. årh. I byen bor ca. 151.000 indbyggere, og her finder man en meget gammel bymidte, med mange fredede bygninger, samt rådhuset beliggende på Grote Markt, ofte kaldet Hollands smukkeste torv.
AMSTERDAM
Amsterdam er med sine ca. 680.000 indb. en stor og spændende by at gå på opdagelse i. Amsterdam, også kaldet »Nordens Venedig«, og med god grund, har 120 km kanaler, 1.100 broer, der forbinder 90 øer, så man skal aldrig gå længere end 200 m for at se vand og flotte kanalhuse med pragtfulde gavle. Her findes mange museer, som er et besøg værd. F.eks. Rigsmuseet, Van Gogh Museet, Anne Frank hus m.m.
KEUKENHOF
Verdens største blomsterpark, beliggende nær Lisse. Her findes i tusindvis af smukke blomster og flere hundrede blomsterarter. |
|