Program/forslag til udflugter
1. dag
Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Såfremt det ønskes holdes handlepause ved grænsebutikken Otto Duborg. Turen går forbi Hamborg, Hannover, Kassel og Fulda til Landhotel Krone i Geiselwind. Ankomst til indkvartering og aftensmad.
2. - 6. dag
Er til rådighed for golfspil, udflugter, og afslapning.
7. dag
Efter morgenmad forlades hotellet, og ruten fra nedturen følges hjemad. Efter ønske holdes handlepause ved grænsen, ved Otto Duborg indkøbscenter. Hjemkomst sidst på dagen.
Forslag til udflugter
Eks. entréer
Der forefindes ikke færre end 6 18-hulsbaner inden for en radius af 60 km fra Geiselwind:
Golfklub Geiselwind
Golfklub Reichmannsdorf
Golfklub Kitzingen
Golfklub Bad Windsheim
Golfklub Mainsondheim
Golfklub Maria Bildhausen
2 dage spilles på banen i Geiselwind, beliggende ved siden af hotellet, og 2 dage spilles på én af de nævnte baner, efter gruppens ønske.
BAMBERG + BRYGGERIBESØG
Der køres til den over 1000 år gamle universitets- og domkirkeby Bamberg, der er én af Tysklands bedst bevarede byer med ca. 2300 fredede huse. Her besøges Domkirken, grundlagt i 1012, der med sine 4 tårne rejser sig majestætisk over byen. Der fortsættes igennem den gamle bydel, hvor et besøg i ”Schlenkerla” kan anbefales, for at smage den ægte ”Schlenkerla Rauchbier” (en røget øl). Turen fortsætter til det Fränkische Schweiz område og byen Gößweinstein, hvor vi først besøger bryggeri museet, inden der afslutningsvis bydes på nogle enkelte smagsprøver af øl fra området på Bryggeri Wagner.
VINSAFARI
Der køres ud til en lokal vinbonde i Unterfranken. Først tages et kig på vinmarkerne, hvor den første smagsprøve bliver uddelt. Turen fortsætter hen til vinbondens hjemsted, hvor der gives en rundvisning i produktionen og vinkælderen, der fortælles om produktionen, og afslutningsvis er der 4 smagsprøver og frokost (er ikke inkl.).
ROTHENBURG OB DER TAUBER
Der køres til den smukke og gamle middelalderby Rothenburg ob der Tauber, der er kendt for bevaringen af sit oprindelige udseende, med de mange velholdte bindingsværkshuse. Byen blev grundlagt i det 10. årh. I byens centrum tager rejselederen Dem med på en lille byvandring forbi bl.a. Rådhuset med den flotte renæssancefacade, Skt. Jacobi Kirken, Markus Tårnet m.m. Afslutningsvis bliver der tid til at kigge på de mange butikker, eller sætte sig og kigge på livet i byen. Hjemkomst til hotellet sidst på eftermiddagen. |
|