Forslag til udflugter - eks. entréer
UDREJSEN – ABELINES GÅRD OG VEDERSØ KIRKE M.M.
Først besøges Den Gamle Strandingsgård, Abelines Gård i Haurvig. Her fortælles om gårdens historie og der bliver tid til at kigge på egen hånd. Derefter fortsættes til Vedersø Kirke, stedet hvor Kaj Munk ligger begravet, her bliver der et kort ophold.
Der køres til Ulfborg, for et besøg på Torsminde Strandings Museum, der fortæller om Vestkystens menneskelige og økonomiske tragedier gennem flere århundreder, i form af skibsforlis og strandinger. Her skildres også verdens største søslag, Jyllandsslaget, med tab af ca. 10.000 menneskeliv på blot 1 dag.
UDREJSEN – VESTKYSTEN
Der køres vestpå til Oksbøl, for et besøg i byens Ravmuseum, der fortæller om alle aspekter af ravet; dannelsen, lejringsforhold, ravtyper og det historiske forløb. Turen fortsætter forbi Nr. Nebel, Holmsland Klit og Hvide Sande med stop ved slusen bygget i 1931. Det går videre igennem Ulfborg Skovdistrikt, der måler 5500 ha, 1200 ha deraf henligger som fredet lyngområde. Der køres ad den eneste åbne offentlige vej fra Thorsted til Vind.
HELDAGSTUR – HANSTHOLM + JESPERHUS
På dagens udflugt besøges først Vestervig Kirke med Liden Kirsten og Boris grav. Dernæst besøges Hanstholm Museumscenter, hvor vi skal se én af de største bunkere tyskerne byggede i Danmark. Bunkeren måler ca. 3000 m2. Der er guided rundvisning i bunkeren, hvorefter der køres en tur med ammunitionsbanen gennem terrænet. Afslutningsvis bliver der lidt tid på egen hånd. Eftermiddagen tilbringes i den smukke blomsterpark Jesperhus. En stor blomsterpark på 7 ha, hvor der findes smukke og spændende blomster og træer fra mange forskellige lande.

HELDAGSTUR – MØNSTED + SØBY
Dagen starter med et besøg i Mønsted Kalkgruber, verdens største kalkgruber. Her arrangeres guided rundvisning nede i gruberne. hvor der altid er 8°, så husk en varm trøje. Mønsted Kalkværk er blevet renoveret i løbet af 2004. Efter besøget fortsættes mod Søby, hvor vi skal besøge den gamle brunkulslejr. Ved ankomst fortæller guiden om stedet. Dernæst begynder den guidede rundvisning i lejren, et fantastisk naturområde på 3000 tdr. land. I mere end 30 år var Søby Danmarks svar på Tysklands ”Ruhr-distrikt”. Hjemkomst til Struer ca. kl. 15.00, hvor resten af eftermiddagen er til fri rådighed.

HJEMTUREN – DEN JAPANSKE HAVE + BINDEBALLE
KØBMANDSGÅRD
Turen går i retning mod Herning, for et besøg i Den Japanske Have i Hammerum. Her kan opleves tusind blomstrende rhododendron og azalier om foråret, duft til iris og hortenzia om sommeren, eller nyd efterårets bladfarver og sjældne træer. Turen går videre til Herning, for et kort blik på det såvel imponerende som frygtindgydende nye Monument Elia. Afslutningsvis besøges Bindeballe Købmandsgård.
HJEMTUREN – ALTERNATIVER
• Guided rundvisning i Billund Lufthavn
• Økolariet i Vejle
• Himmelbjerget og Silkeborgsøerne
• Jeres ønske

|
 |

PROGRAM
1. DAG
Afhentning og opsamling til aftalt tid på aftalt sted. Herefter går turen mod Vestkysten, div. besøg efter ønske (se forslag til udflugter), an komst til Grand Hotel i Struer til aftensmad.
2. – 3. DAG
Er til rådighed for udflugter efter ønske.
4. DAG
Turen retur til hjembyen kombineres med én af vore udflugter (se forslag til udflugter). Hjemkomst sidst på eftermiddagen.

|
|