Rejsemål
På de efterfølgende sider finder I et stort udvalg af rejsemål i hele Europa. Disse rejsemål er steder vi har besøgt med gæster indtil flere gange, og derfor har et dybtgående kendskab til.
Samtlige rejsemål er angivet til et bestemt antal dage. Dette kan dog ændres efter ønske, da alle rejsemål sagtens kan forlænges med en dag
eller to, og visse rejsemål kan også afkortes med en dag, såfremt det ønskes.
Under rejsemålene er også angivet en bestemt opholdsby som selvfølgelig kan ændres, hvis man ønsker ophold i en anden by i området.
Såfremt der ønskes tilbud på et rejsemål der ikke er nævnt i kataloget, udarbejder vi selvfølgelig også gerne det. Kort sagt, så skræddersyer vi jeres tur iht. jeres ønsker om rejsemål, opholdsby, antal dage og udflugter.
