HOLLAND
Landet der af de fleste er kendt for sine prægtige tulipaner, vindmøller, træskomagere og de mange ostemejerier. Man må dog ej forglemme at Holland er indbegrebet af et kanalland, så hvorfor ikke opleve dette skønne land fra søsiden. På de hyggelige flodbåde kan man fra soldækket, eller skibets opholdsstue, opleve den travle kanaltrafik, se de smukke gamle byer, samt landets smukke blomstrende marker. Her er man nær ved det hele. Man vil hurtigt opdage, at flodbådsrejser skaber gode rammer om det sociale samvær, samtidig er der god tid til de nødvendige studier, opdagelse og sightseeing.
SKIBENE
Vi har gode kontakter til skibe, hvor besætningen er vant til at omgås unge mennesker. Skibene er af varierende størrelse med 25 – 45 køjer. Kahytterne varierer fra 2 – 4 personers, hvor bad/toilet forefindes på gangene. De fleste skibe har kombineret spisesal og opholdsstue, dvs. man har rummet til rådighed 24 timer i døgnet.
VENLIGST BEMÆRK
Gruppen skal gå til hånde med rengøring, borddækning, madlavning og opvask under hele turen, samt står gruppen ligeledes for den overordnede slutrengøring.

|
|